Video og DVD I dette kapitel ser vi på programmer til at håndtere video. En super-god oversigt over alt indenfor Linux og lyd kan findes på http://www.linuxsound.at/. Det skal også nævnes at mange af de programmer som omtales i dette kapitel fås færdigoversat til Red Hat 7.3 på http://valhalla.freshrpms.net. Afspille film Der er ved at komme flere muligheder for at se film på Linux-maskiner. Afspille avi- og mov-film Afspille film Hvis du installerer xanim, så har KDE en glimrende film-afspiller, som mindst kan tage mov-film. Du finder den via KDE menuen K->Multimedia->aKtion. Med musen kan du vælge skærm-størrelse. Har du ikke en stærk maskine, så vælger du nok en lille skærm-størrelse ;-)
aKtion spiller en Star Wars (lignende) film
Realplayer streaming video video RealPlayer Vi kan også nævne at du til at spille RealVideo-film fra nettet kan have glæde af at finde den gratis "RealPlayer 8 Basic" fra http://www.real.com (klik på Real Player -> RealPlayer 8 Basic).
Realplayer
vsound gemme RealAudio til disk Et andet interessant program er vsound, der findes på http://www.zip.com.au/~erikd/vsound/. Med det kan du gemme RealAudio til disk. Programmet installeres på få sekunder med ./configure && make && su -c 'make install && echo O.k.'. Det kan ske at det derefter er nødvendigt at udføre kommandoen chmod +s /usr/local/bin/vsound. Nu kan du bruge vsound -f lyd.wav -d realplay MIN_REAL_VIDEO.rm til at oversætte RealVideo-filen MIN_REAL_VIDEO.rm til en lydfil med navnet lyd.wav. Vsound bruger realplay som afspiller (den skal være installeret - se ).
DiVX;-) og andre film-formater DivX Film Mplayer MPlayer Denne tekst handler om hvordan man griber installationen af programmet MPlayer an. MPlayer er en filmafspiller til Linux som kan afspille alle de samme formater som f.eks. Windows Media Player (deriblandt DiVX;-) og AVI). Først skal du hente selve programmet fra http://mplayer.sourceforge.net. I skrivende stund er den nyeste version MPlayer 0.60pre2. For at afspille mange af formaterne skal du også have fat i en tar.bz2-fil som indeholder en række Win32 codecs (plug-ins, der kan afkode de pågældende filformater). Til sidst skal du hente en fil som indeholder en række fonte, der benyttes til bl.a. at vise hvor langt henne i en fil man er (i sekunder/minutter). I skrivende stund kan de nødvendige filer hentes her: http://mplayerhq.hu/MPlayer/releases/MPlayer-0.60pre2.tar.bz2, http://mplayerhq.hu/MPlayer/releases/w32codec-0.60.tar.bz2 og http://mplayerhq.hu/MPlayer/releases/mp-arial-iso-8859-1.zip Det første du skal gøre er at sikre dig at du har de værktøjer og programmer der skal bruges for at få oversat MPlayer korrekt. Du skal bruge versioner mellem 2.95.2 og 2.95.4 af GCC (GNU Compiler Collection) samt GCC-CPP (C Pre Processor) og programmet Nasm (Net-Wide Assembler). Man kan bruge nyere udgaver af GCC, men det er ikke anbefalet. Du skal desuden bruge libSDL (Simple DirectMedia Layer) af mindst version 1.1 for at få det bedste resultat fra MPlayer. For at få lyd til at virke i MPlayer skal du bruge et af følgende lydsystemer: OSS Audio Alsa ESD Sun Audio Hvis du benytter en Debian- eller RPM-baseret distribution af Linux er der store chancer for at alle disse programmer allerede findes som RPM-pakker der nemt kan installeres. Det gælder i hvert fald for Mandrake 7.2 til 8.1. Der findes ikke officielle Debian-pakker, men der findes uofficielle flere steder. Hvis du har en ikke-pakke-baseret distribution såsom Slackware skal du ud på de forskellige programmers hjemmesider for at hente dem og selv sørge for at oversætte og installere dem. GCC og GCC-CPP: http://www.gnu.org Nasm: http://www.cryogen.com/Nasm/ libSDL: http://www.libsdl.org Alsa: http://www.alsa-project.org OSS: http://www.opensound.com Installationen af disse (ikke-RPM) programmer vil ikke blive gennemgået her. Vejledningen her er skrevet til at blive udført af din normale bruger og derfor ikke som root medmindre andet er anført. Det første du gør er at udpakke zip-filen med Win32-codecs (som root): [root@linus /root]# mkdir /usr/lib/win32 [root@linus /root]# cd /usr/lib/win32 [root@linus /usr/lib/win32]# tar xjvf /sti/til/w32codec-0.60.tar.bz2 ... [root@linus /usr/lib/win32]# mv w32codec/* . [root@linus /usr/lib/win32]# rmdir w32codec Dernæst udpakker du MPlayer, f.eks. hjemme som dig selv (ikke root): [anne@linus ~]$ tar xzvf MPlayer-0.60pre2.tgz ... [anne@linus ~]$ cd MPlayer-0.60pre2 [anne@linus MPlayer-0.60pre2]$ ./configure Hvis du benytter et system som har GCC 2.96 skal du tilføje --disable-gcc-checking til ./configure. Du skal dog være klar over at nogen ting ikke virker, så som ".wvm" filer, hvis dit system som f.eks. Mandrake 8.0 har en kgcc kan jeg anbefale at bruge den istedet dog med samme flag: ./configure --cc=kgcc --disable-gcc-checking (Du skal altså IKKE køre ./configure uden denne parameter hvis du har 2.96): Du skal sørge for at checke hvad den har konfigureret sig til (står til sidst i det output ./configure gav). Hvis den ikke har fundet i hvert fald SDL og mindst 1 slags audio skal du tjekke at du har installeret libSDL samt 1 audiosystem korrekt. Et eksempel på output fra configure som er korrekt: Checking for mmx support ... yes Checking for mmx2 support ... yes Checking for 3dnow support ... no Checking for 3dnowex support ... no Checking for sse support ... yes Checking for mtrr support ... yes Screen size ... 1x1 Checking for X11 libs ... -L/usr/X11R6/lib Checking for X11 headers ... Checking mga_vid device ... no Checking for xmga ... no Checking for SDL ... yes Checking for OpenGL ... yes Checking for Xv ... yes Checking for X11 ... yes Checking for DGA ... yes Checking for DGA 2.0 .. yes Checking for Xf86VM ... yes Checking for SVGAlib ... no Checking for FBDev ... yes Checking for OSS Audio ... yes Checking for ALSA Audio ... no Checking for ESD Audio ... no Checking for Sun Audio ... no Checking for DeCSS support ... no Checking for PNG support ... yes Checking for DirectShow ... yes Checking for libavcodec ... yes Der vil være en del andre ting, men det er disse linier som er vigtige at kigge igennem... Når ./configure er færdig køres en make. [anne@linus MPlayer-0.60pre2]$ make Hvis make gennemføres uden nogen fejlmeddelelser skal du nu have opsat MPlayer. Det første du gør er at oprette et katalog til MPlayers konfigurationsfiler - nu ikke som root, men som dig selv: [anne@linus ~]$ cd [anne@linus ~]$ mkdir .mplayer [anne@linus ~]$ cd .mplayer [anne@linus cd .mplayer]$ cp ~/MPlayer-0.60pre2/etc/codecs.conf . [anne@linus cd .mplayer]$ echo "vo=sdl" > config Hvis du vil have MPlayer til at afspille film i fuldskærms-tilstand som standard tilføjer du linien fs=yes til config: [anne@linus .mplayer]$ echo "fs=yes" >> config MPlayer har en mængde andre opsætningsmuligheder som alle kan gennemses med: mplayer --help Generelt er det sådan at hvis du vil lade en parameter være standard for mplayer (såsom f.eks. -vm eller -zoom) så tilføjer du bare parameter=yes (f.eks. vm=yes). Vil du f.eks. tilrette hvilken audio-driver mplayer skal benytte som standard tilføjer du ao=driver (hvor du med mplayer -ao help kan se en liste over tilgængelige drivere) og det samme gælder vo (video-output). Så skal fontfilen udpakkes til ~/.mplayer/font: [anne@linus .mplayer]$ mkdir font [anne@linus .mplayer]$ cd font [anne@linus font]$ unzip -a /path/to/mp-arial-iso-8859-1.zip [anne@linus font]$ cp iso-8859-1/arial-14/* [anne@linus font]$ chmod 644 * Så er det tid til at afprøve MPlayer, til dette formål skal du have en film-fil f.eks. en MPEG- eller AVI-fil (her antager vi den hedder /sti/til/fil): [anne@linus font]$ cd ~/.mplayer [anne@linus .mplayer]$ ~/MPlayer-0.18pre5/mplayer /sti/til/fil Når du afspiller en fil og benytte SDL som output-driver kan du benytte 'f' til at skifte mellem vindue og fuldskærm og 'c' for at skifte mellem opløsninger i fuldskærm. 'q' afslutter afspilningen og piletasterne til højre og venstre spoler i filmen. Hvis alt fungerer som det skal er der blot at skifte til root og køre make install i MPlayer-kataloget: [anne@linus ~]$ cd MPlayer-0.60pre2 [anne@linus MPlayer-0.60pre2]$ su [root@linus MPlayer-0.60pre2]# make install Hvis du ikke har /usr/local/bin i din sti (systemvariablen PATH), er det en god ide at linke mplayer ind i /usr/bin/: [root@linus MPlayer-0.60pre2]# cd /usr/bin [root@linus bin]# ln -s /usr/local/bin/mplayer Så skulle du være klar til at spille DiVX;-)-film. Avifile Et alternativ til MPlayer som mange Debian-brugere anbefaler er programmet Avifile. Avifile ligger i en Debian-unstable pakke og vil ikke blive gennemgået her.
DVD-Afspilning DVD afspilning DVD Hvis du har en DVD-afspiller (DVD-ROM) i din computer, har du mulighed for at afspille DVD-film. I dette afsnit skal vi se nærmere på mulighederne for at afspille DVD-film i Linux. Et generelt trick er at man skal huske at få sat overførsels-hastigheden til DVD-drevet maksimalt. Typiske DVD-drev kan klare DMA66, hvilket kan slås til ved at køre /sbin/hdparm -X66 -d1 -c3 /dev/hdb ved opstart af maskinen (hvis DVD-drevet sidder på /dev/hdb). Mere om optimering er beskrevet i http://linux.oreillynet.com/pub/a/linux/2000/06/29/hdparm.html?page=1. Lidt baggrundsinformation I forbindelse med afspilning af DVD-film er der nogle konkrete fakta, som er gode at have kendskab til, specielt hvis der bliver brug for fejlfinding. Disse fakta er beskrevet i det følgende. Du kan vælge at springe denne del over og gå direkte til afsnittene om de forskellige software-DVD-afspillere. Hvis du ikke umiddelbart kan få DVD-afspilleren til at virke, kan du søge hjælp i dette afsnit. DVD-regionskoder DVD, regionskoder Regionskoder, DVD En DVD kan være regions-beskyttet. Da man udviklede DVD-konceptet, valgte man at dele verden ind i 6 regioner, sådan at en DVD-film udgivet i en region kun kan afspilles af en DVD-afspiller fra samme region. Danmark tilhører region 2, hvilket vil sige, at en DVD-afspiller købt i Danmark har regionskode 2, og kan derfor kun afspille DVD-film med regionsnummer 2. Dog findes der et syvende regionsnummer (kode 0), som dækker over alle regioner. En DVD-film med regionsnummer 0, kan afspilles af alle DVD-afspillere; og en kodefri DVD-afspiller (med regionskode 0) kan afspille alle DVD-film uanset regionsnummer. Når du vil afspille en DVD, skal du sikre dig at der er overensstemmelse mellem regionskoden på DVD-filmen og regionskoden i DVD-afspilleren. For mere information om regionskoder se eventuelt DVD Regions Explained . DVD-kopibeskyttelse DVD, kopibeskyttelse OpenDVD Content Scrambling System CSS Nogle DVD-film er krypteret med et kopibeskyttelsessystem ved navn CSS (Content Scrambling System), som er udviklet af DVD Copy Control Association (DVD CCA). For at afspille en CSS-krypteret DVD-film kræves det, at software-DVD-afspilleren understøtter DeCSS, som er opskriften på, hvordan en CSS-krypteret DVD kan dekrypteres. DeCSS-systemet har voldt en del problemer for uafhængige Open Source software-DVD-afspillere, da der er tvivl om rettighederne til at bruge det. Organisationen DVD CCA mener, at CSS-systemet kun må anvendes i en software-DVD-afspiller, hvis man har en licens til det. Modsat er organisationen OpenDVD Group forkæmper for retten til at udvikle uafhængige software-DVD-afspillere samt fri anvendelse af DeCSS-systemet. De er aktiv deltager i de retssager, som på nuværende tidspunkt er i gang. Overordnet er konsekvensen af denne tvivl, at nogle Open Source software-DVD-afspillere ikke "officielt" understøtter DeCSS, mens andre afspillere gør. Video i X Windows-systemet Når software-DVD-afspilleren (eller andre video/mpeg-afspillere) skal vise levende billeder i Linux, er der forskellige video-output-metoder, som kan anvendes. De to mest anvendte metoder er MIT-SHM og XVideo. (Andre video-output-metoder, som kan nævnes er SDL og GGI). MIT-SHM (MIT Shared Memory Extension): MIT-SHM et udvidelses-modul til X Windows-systemet, som gør det muligt for programmer (for eksempel en DVD-afspiller) at sende store billeder hurtigt til skærmen. MIT-SHM er understøttet i XFree86 version 3.3.x og frem. XVideo (Xv/XVideo Extension): XVideo er et udvidelses-modul til X Windows-systemet, som er lavet specielt til at vise video. Det er generelt mere effektivt end MIT-SHM-metoden idet der for nogen drivere er understøttelse for hardware konvertering af video strøm formatet (typisk 16 bit YUV) til det format (typisk 24 bit RGB) man anvender på video kortet. XVideo er understøttet i Xfree86 version 4.x og frem. Det er driverafhængigt om der er understøttelse for XVideo. Du kan checke, om du har den ene eller begge udviddelses-moduler ved at skrive: [anne@linus ~]$ xdpyinfo -ext all Under punktet number of extensions er der en liste over alle udvidelses-moduler i dit X Windows-system. Her er MIT-SHM og XVideo listet, hvis de er understøttet. Hvis XVideo er understøttet af X Windows Systemet, kan du se om din grafikkort driver også understøtter XVideo ved at skrive: [anne@linus ~]$ xvinfo Her skulle du gerne se en lang liste med information relateret til XVideo. Hvis du derimod får beskeden no adaptors present, er det et tegn på at XVideo ikke er understøttet i din grafikkort-driver. Hvis du ikke kan få en DVD-afspiller til at virke med MIT-SHM, er det derfor værd at undersøge om der er en driver til dit grafikkort, som understøtter XVideo. Har du for eksempel et NVidia-grafikkort, vil den driver som følger med XFree86 ikke understøtte XVideo. Men installeres den driver, som kan downloades på NVidias Linux Driver Download-side, så er XVideo understøttet. I The Xine Video Player HOWTO http://dvd.sourceforge.net/xine-howto/en_GB/html/howto.html er der i kapitlet "Increasing Performance" en liste over drivere som understøtter XVideo. Find dit DVD-drev For at en software-DVD-afspiller kan finde din DVD-ROM, skal den vide hvilket device den skal bruge. De fleste DVD-afspillere bruger som default /dev/dvd. Normalt er /dev/dvd et symbolsk link til det rigtige device, som typisk er en af følgende: /dev/hda (IDE primary master) /dev/hdb (IDE primary slave) /dev/hdc (IDE secondary master) /dev/hdd (IDE secondary slave) /dev/scd0 (SCSI device 0) /dev/scd1 (SCSI device 1) osv... Du kan se om du allerede har et dvd-link ved at skrive ls -all /dev/dvd. Hvis du får at vide at filen ikke eksisterer, bør du oprette et dvd-link til dit DVD-drev. Hvis du eksempelvis allerede bruger dit DVD-drev som almindeligt cd-rom-drev, har du højst sandsynligt allerede et cd-rom-link. Prøv eventuelt at skrive: [anne@linus ~]$ ls -all /dev/cdrom lrwxrwxrwx 1 root root 8 apr 21 08:10 /dev/cdrom -> /dev/hdc I dette tilfælde er cd-rom-drevet /dev/hdc. For at oprette et dvd-link til dette device, skal du skifte over til systemadministrator og oprette linket: [anne@linus ~]$ su Password: [root@linus ~]# ln -s /dev/hdc /dev/dvd Og vupti, så har du et dvd-link :-). VideoLAN VideoLAN, DVD-afspiller I dette afsnit skal vi se på VideoLAN, som er en Open Source DVD-afspiller. VideoLAN understøtter DeCSS til afspilning af krypterede DVD'er. Som video-output understøtter VideoLAN metoderne MIT-SHM, XVideo, SDL, GGI og andre. Se eventuelt hjemmesiden for mere information. Installation Du kan hent VideoLAN fra VideoLAN Client Download-siden. Du kan selv vælge i hvilket format du ønsker at hente softwaren. Her ser vi på oversættelse og installation af ".tar"-filen. Hent filen vlc-xxx.tar.gz, hvor "xxx" er seneste versionsnummer. Pak filen ud med tar og gå ind i det udpakkede katalog: [anne@linus ~]$ tar xzvf vlc-xxx.tar.gz ... [anne@linus ~]$ cd vlc-xxx/ Gør klar til at oversætte kildeteksten med kommandoen: [anne@linus ~/vlc-xxx]$ ./configure && echo O.k. ... O.k. Der vil blive listet en masse information om hvad dit system understøtter og ikke understøtter. Læg specielt mærke til punktet vlc configuration, som bliver listet til sidst. Her står der blandt andet hvilke plugin-moduler, som bliver understøttet (for eksempel x11, sdl, xvideo, som er video-output-metoder). Du oversætter programmet ved at skrive: [anne@linus ~/vlc-xxx]$ make && echo O.k. ... O.k. For at installere VideoLAN skal du som systemadministrator køre kommandoen make install: [anne@linus ~/xlc-xxx]$ su -c 'make install && echo O.k.' Password: ... O.k. Anvendelse Du starter VideoLAN ved at skrive vlc. Du vil få følgende kontrolpanel frem.
VideoLANs kontrolpanel
I VideoLAN har du mulighed for både at afspille video-filer (MPEG-filer), DVD og netstreams. For at afspille en DVD skal du klikke på Disc-knappen.
VideoLANs 'Open Disc'-boks
Du kan vælge om du vil afspille en DVD eller en VCD. Klik på OK for at starte afspilningen.
Tips og tricks Her er listet et par tips og tricks til fejlfinding i VideoLAN. Det virker ikke, og mit DVD-drev reagerer slet ikke! Måske har du valgt et forkert DVD device. I VideoLANs 'Open Disc'-boks har du mulighed for at angive andre devices. Prøv eventuelt med /dev/hda, /dev/hdb, /dev/hdc og /dev/hdd på skift, og se om en af disse virker. Du kan også prøve med /dev/scdx, hvor x erstattes med at tal fra 0 og opefter. Jeg får lyd, men der er ikke noget billede! Måske virker den valgte video-output-metode ikke. Du kan, når du starter VideoLAN, vælge video-output-metode ved at skrive vlc --out efterfulgt af navnet på et video-output-modul. For eksempel vil vlc --vout x11 svare til MIT-SHM-metoden, vlc --vout xvideo vil svare til XVideo-metoden, vlc --vout sdl vil svare til SDL video-output, osv. Bemærk, at du kan altid kan se den aktuelle video-output-metode i video-vinduets titelbjælke. Du kan også prøve at starte VideoLAN med vlc --yuv yuv og se om det hjælper. Dette skulle ifølge tips på VideoLANs hjemmeside bl.a. afhjælpe et problem, der er med Red Hats gcc 2.96 (som resulterer i manglende billede). Hvor finder jeg mere hjælp? På VideoLAN's hjemmeside er der svar til typisk stillede spørgsmål samt løsning på kendte problemer. Det findes under User documentation. Her er der også et link til en VLC HOWTO, som bestemt er værd at læse.
Xine Xine, DVD-afspiller I dette afsnit skal vi se på Xine, som også er en Open Source DVD-afspiller. Xine understøtter officielt ikke DeCSS, hvilket vil sige at nogle DVD'er ikke kan afspilles. Dog vil vi her se på, hvordan man installerer et plugin, der gør det muligt for Xine at afspille krypterede DVD'er. Som video-output-metode understøttes MIT-SHM og XVideo. Installation Du kan downloade Xine på Xine Download-siden. Du kan selv vælge, i hvilket format du vil downloade softwaren. Her ser vi på tar-bolden. Download filen xine-xxx.tar.gz, hvor xxx er seneste versionsnummer. Pak filen ud med tar og gå ind i source-kataloget: [anne@linus ~]$ tar xzvf xine-xxx.tar.gz ... [anne@linus ~]$ cd xine-xxx/ Konfigurér source-koden ved at skrive: [anne@linus ~]$ ./configure Der vil blive listet en masse information om hvad dit system understøtter og ikke understøtter. Du oversætter koden ved at skrive: [anne@linus ~]$ make For at installere Xine skal du skifte over til systemadministrator og skrive make install: [anne@linus ~]$ su -c 'make install && echo O.k.' Password: ... O.k. Du skulle nu kunne gå i gang med at anvende Xine. Dog understøttes DeCSS ikke. Ønsker du at Xine også skal understøtte afspilning af krypterede DVD'er skal du installere et DeCSS-plugin til Xine. På Xines hjemmeside er der et link til http://debianlinux.net/captain_css.html, som er et plugin til Xine, der giver support for DeCSS. På denne side downloades filen xine_dvd_static-xxx.tar.gz (xine dvd-plugin xxx), hvor xxx er seneste versionsnummer. Installationen foregår på samme måde som installationen af xine tar-bolden. Du skal altså skrive følgende: [anne@linus ~]$ tar xzvf xine_dvd_static-xxx.tar.gz ... [anne@linus ~]$ cd xine_dvd_static-xxx [anne@linus ~]$ ./configure ... [anne@linus ~]$ make ... Plugin'et installeres ved at skifte over til systemadministrator og skrive make install: [anne@linus ~]$ su Password: [root@linus ~]# make install Anvendelse Du starter Xine ved at skrive xine. Følgende figur viser Xines kontrolpanel (det kan dog se anderledes ud). Hvis kontrolpanelet ikke kommer frem automatisk, så klik en gang med modsatte museknap i video-vinduet, som er kommet frem.
Xines kontrolpanel
Klik på knappen DVD for at starte afspilningen af en DVD. Brug knapperne i bunden til at kontrollere afspilningen. De to sæt op/ned-pile i højre side bruges til at vælge henholdsvis undertekstnings-sprog (off=ingen undertekstning) og lydspor. Den lille firkant yderst til højre (under x'et i titellinien) skifter mellem video i fuld skærm og video i et vindue.
Tips og tricks Her er listet et par tips og tricks til afspilleren Xine. Det er lyd, men intet billede! Xine bruger XVideo video-output-metoden som default. Hvis XVideo ikke virker, kan du prøve med MIT-SHM-metoden ved at starte Xine med kommandoen xine -s. Spole frem og tilbage i en video-stream kan gøres ved at trykke på 1, 2, 3 osv. for at gå til 10%, 20% hhv. 30% af filmens længde. Tilsvarende kan man anvende højre hhv. venstre pil til at spole 1 minut frem hhv. tilbage. Hvor finder jeg mere hjælp? På Xines hjemmeside findes der en FAQ http://xine.sourceforge.net/xine_frame.php?page=FAQ, hvor der er svar på typisk stillede spørgsmål. Der er også link til en Xine HOWTO http://www.srcf.ucam.org/~rjw57/xine/ som giver god information.
LiViD LiViD, DVD-afspiller Her skal vi se på LiViD http://www.linuxvideo.org/, som også er en Open Source DVD-afspiller. Installation På LiViDs download-side http://www.linuxvideo.org/user/dl.html, kan du downloade forskellige software-pakker. Det er dog ikke dem alle du skal bruge. Download filerne libcss-xxx.tar.gz, oms-xxx.tar.gz og omi-xxx.tar.gz, hvor xxx står for de seneste versionsnumre for de tre pakker. Du skal først installere libcss. Det gøres ved først at pakke ".tar"-filen ud, opsætte og oversætte pakken: [anne@linus ~]$ tar xzvf libcss-xxx.tar.gz ... [anne@linus ~]$ cd libcss-xxx/ [anne@linus ~]$ ./configure ... [anne@linus ~]$ make ... Dernæst skal du som systemadministrator installere pakken: [anne@linus ~]$ su -c 'make install && /sbin/ldconfig && O.k.' Password: ... O.k. Den næste pakke, som skal installeres er "oms". Du skal følge samme fremgangsmåde som før: [anne@linus ~]$ tar xzvf oms-xxx.tar.gz ... [anne@linus ~]$ cd oms-xxx/ [anne@linus ~]$ ./configure ... [anne@linus ~]$ make ... Dernæst skal du som systemadministrator installere pakken: [anne@linus ~]$ su -c 'make install && /sbin/ldconfig && echo O.k.' Password: ... O.k. Til sidst skal du installere "omi". Dette følger igen samme fremgangsmåde: [anne@linus ~]$ tar xzvf omi-xxx.tar.gz ... [anne@linus ~/omi-xxx]$ cd omi-xxx/ [anne@linus ~/omi-xxx]$ ./configure && make && echo O.k. ... O.k. [anne@linus ~/omi-xxx]$ su -c 'make install && /sbin/ldconfig && echo O.k.' Password: ... O.k. [anne@linus ~/omi-xxx]$ cd ../ [anne@linus ~]$ rm -rf omi-xxx Anvendelse Du starter LiViD ved at skrive omi_gtk. I følgende figur er LiViDs kontrolpanel vist.
LiViDs kontrolpanel
Brug knapperne i bunden for at kontrollere afspilningen.
Tips og tricks Her er listet et par tips og tricks til afspilleren LiViD. Hvor finder jeg mere hjælp? På LiViDs hjemmeside kan du finde LiViD Documentation, som er en side med links til HOWTO's, FAQ's og mere.
Ogle til afspilning af DVD Ogle En af de bedre DVD afspillere der er til linux er Ogle, der er understøttelse af menuer i den og den kan afspille uden tab af frames på en 700 mhz Duron processor. Den følgende beskrivelse passer til Mandrake. Installation af Ogle Hent filerne ogle-0.8.1.tar.gz, ogle_gui-0.7.5.tar.gz og libdvdread-0.9.2.tar.gz fra http://www.dtek.chalmers.se/groups/dvd/downloads.shtml og læg dem i kataloget "/tmp". Hent også a52dec-0.7.1b.tar.gz fra http://liba52.sourceforge.net/ og libxml2-2.4.9.tar.gz fra ftp://xmlsoft.org/ der ligeledes lægges i kataloget "/tmp". Det kan være at versionsnumrene er øget siden dette er skrevet. Den første pakke der skal installeres er libdvdread: [anne@linus ~]$ cd /tmp [anne@linus /tmp]$ tar xzvf libdvdread-0.9.2.tar.gz ... [anne@linus /tmp]$ cd libdvdread-0.9.2 [anne@linus /tmp/libdvdread-0.9.2]$ ./configure && make && echo O.k. ... O.k. [anne@linus /tmp/libdvdread-0.9.2]$ su -c 'make install && echo O.k. Password: ... O.k. [anne@linus /tmp/libdvdread-0.9.2]$ cd .. [anne@linus /tmp]$ rm -rf libdvdread-0.9.2 Så bliver de nye biblioteker installeret i kataloget /usr/local/lib. Har du ikke før oversat og installeret biblioteker i /usr/local/lib, så skal du sikre dig at programmet ld (linker-programmet) kan finde filerne. Det gør du ved at føje linien: /usr/local/lib til filen /etc/ld.so.conf. Bagefter køres programmet: ldconfig Så skal a52dec installeres: [anne@linus ~]$ cd /tmp [anne@linus /tmp]$ tar xzvf a52dec-0.7.1b.tar.gz ... [anne@linus /tmp]$ cd a52dec-0.7.1b [anne@linus /tmp/a52dec-0.7.1b]$ ./configure && make && echo O.k. ... O.k. [anne@linus /tmp/a52dec-0.7.1b]$ su -c 'make install && echo O.k. Password: ... O.k. [anne@linus /tmp/a52dec-0.7.1b]$ cd .. [anne@linus /tmp]$ rm -rf a52dec-0.7.1b Så gælder det xml2: [anne@linus ~]$ cd /tmp [anne@linus /tmp]$ tar xzvf libxml2-2.4.9.tar.gz ... [anne@linus /tmp]$ cd libxml2-2.4.9 [anne@linus /tmp/libxml2-2.4.9]$ ./configure && make && echo O.k. ... O.k. [anne@linus /tmp/libxml2-2.4.9]$ su -c 'make install && echo O.k. Password: ... O.k. [anne@linus /tmp/libxml2-2.4.9]$ cd .. [anne@linus /tmp]$ rm -rf libxml2-2.4.9 Denne pakke installerer også binære filer som ogle skal bruge i /usr/local/bin. Derfor skal ogle kunne finde den. Det gør du ved at føje linien export PATH=$PATH:/usr/local/bin til filen /root/.bashrc. Du skal nu logge ud og logge ind igen. Sagen er at du senere skal være root for at køre ogle. Så skal ogle selv installeres: [anne@linus ~]$ cd /tmp [anne@linus /tmp]$ tar xzvf ogle-0.8.1.tar.gz ... [anne@linus /tmp]$ cd ogle-0.8.1 [anne@linus /tmp/ogle-0.8.1]$ ./configure && make && echo O.k. ... O.k. [anne@linus /tmp/ogle-0.8.1]$ su -c 'make install && echo O.k. Password: ... O.k. [anne@linus /tmp/ogle-0.8.1]$ cd .. [anne@linus /tmp]$ rm -rf ogle-0.8.1 Og ligeledes skal ogle_gui-0.7.5.tar.gz installeres. Hvis du er på et mandrake-system kræver det at disse pakker er installeret: libglib1.2-devel libaudiofile0-devel libgtk+1.2-devel libtiff3-devel libungif4-devel indent libesound0-devel libimlib1-devel ORBit-devel db1-devel gnome-libs-devel På andre systemer kan det tænkes at pakkerne hedder noget lidt andet. Selve oversættelsen og installationen af ogle_gui-0.7.5.tar.gz foregår ganske som med de andre ".tar.gz"-filer: [anne@linus ~]$ cd /tmp [anne@linus /tmp]$ tar xzvf ogle_gui-0.7.5.tar.gz ... [anne@linus /tmp]$ cd ogle_gui-0.7.5 [anne@linus /tmp/ogle_gui-0.7.5]$ ./configure && make && echo O.k. ... O.k. [anne@linus /tmp/ogle_gui-0.7.5]$ su -c 'make install && echo O.k. Password: ... O.k. [anne@linus /tmp/ogle_gui-0.7.5]$ cd .. [anne@linus /tmp]$ rm -rf ogle_gui-0.7.5 Så skal /dev/dvd lige sættes til at pege på den rette enhed. Hos mig er /dev/hdc (secondary master) DVD drevet, så jeg sætter linket således: [root@linus /usr/local]# ln -s /dev/hdc /dev/dvd Og husk at checke om drevet er sat til DMA-overførsel. Det kan gøres med programmet hdparm: [root@linus /usr/local]# hdparm -c3d1 /dev/hdc De fleste drev kan ikke overføre data hurtigt nok til at afspille en DVD uden DMA-overførsel. Anvendelse af ogle Så er det bare at starte ogle ved at skrive ogle. Hvis det ikke virker kan det være fordi kataloget /usr/local/bin ikke står i ens sti. Det klares ved at føje /usr/local/bin til systemvariablen PATH: [anne@linus ~]$ export PATH=$PATH:/usr/local/bin I figur ses kontrol-panelet til ogle.
ogle kontrolpanel
DVD-Ripning og transcoding DVD, rippe og transcode Rippe, DVD Kopiere, DVD Transcode, DVD Hvis du har en bærbar computer, har du sikkert siddet i toget og ærgret dig over, at du ikke har dine DVD-film med. Ved at rippe og encode sine film kan man have mange film med på en almindelig bærbar. Du behøver endda ikke have et DVD-drev i den bærbare computer. Hvis du har fået dit DVD-drev til at virke og kan fremvise billede og lyd, er du klar til at rippe DVD-film. DVD::rip Hvis du ikke er kendt med DVD-rippe processen, så er DVD::rip et af de nemmeste programmer at komme igang med. På Gentoo Linux installeres programmet med: [root@linus ~]# emerge dvdrip Og på Mandrake Linux installeres med [root@linus ~]# urpmi dvdrip Efter man har tilføjet "plf" til urpmi - se http://plf.zarb.org/.
dvdrip splash
dvdrip preferencer
Start med at gå ind i preferences (Ctrl-P). De fleste værdier er sandsynligvis korrekte. Men Default Data Base Directory skal pege på et sted, hvor der er 10 GB fri diskplads. Ret også Default Video Codec til ffmpeg4 - dette skal skrives i feltet. Vælg ny New Project og giv din ripning et navn. Under fanebladet RIP Title klikker du Read DVD Table of Contents hvorefter du vælger alt ved markere den første og trykke SHIFT-klik på den nederste. Herefter klikker du RIP Selected Titles/Chapter(s). Så starter selve kopieringen af data fra DVD til harddisk. Det tager 1-60 minutter - alt efter hvor hurtig dit DVD-drev er. Fanebladet Clip&Zoom er normalt sat til noget fornuftigt, så det springer vi over.
Transcode
Under fanebladet Transcode skal du vælge hvilken codec (komprimmeringsalgorime) du vil bruge. Du skal også angive, hvor meget diskplads den komprimmerede film skal fylde. Jo mere diskplads desto bedre kvalitet. Hvis du har lyst kan du i stedet angive bitraten. En bitrate på 500 kbps er nok i de fleste tilfælde. Herefter klikker du Transcode og efter nogle timer ligger der en .avi-fil klar til dig i kataloget du gav under Preferences.
Mere om DVD::rip Du kan nu bruge de mest basale ting i DVD::rip. Du finder dog hurtigt ud af, at man gerne vil eksperimentere lidt med de forskellige settings. Under Transcode kan du angive start- og slut-frame (Frame Range). Ved at angive noget passende (f.eks. 1000 og 2000) så kan du nøjes med at encode en del af filmen og derefter vurdere om resultatet er godt nok til hele filmen. Det kan du læse mere om DVD::rip på: http://www.exit1.org/dvdrip/ og mere om ripping med Linux på http://www.bunkus.org/dvdripping4linux/single/index.html.
Webcam under Linux Webcam Video For Linux v4l Indtil for nylig var det vanskeligt at få et webcam (internet-kamera) til at virke under Linux, men med kerne 2.4 er det nu blevet langt lettere. Det er stadig sådan at man skal sikre sig at det enkelte kamera har understøttelse under Linux (helst inden man køber det). I praksis har de fleste USB kameraer understøttelse, men enkelte eksotiske kameraer giver stadig problemer. Ligeledes skal man kigge sig godt for, hvis man f.eks. vil have et webcam på parallel- eller firewire-porten. I praksis fungerer de fleste webcams under Linux ved hjælp af "Video For Linux" (v4l) arkitekturen. En driver sidder mellem Linux kernen og kameraet, og stiller en v4l grænseflade til rådighed som programmer der kan bruge v4l kan anvende. Et klassisk program er XAWTV, men også f.eks. aKtion (se ) understøtter dette. Du kan finde mere information om v4l på f.eks. http://www.exploits.org/v4l/. http://qce-ga.sourceforge.net kan man finde drivere til Logitech Quickcam Express. http://qce-ga.sourceforge.net/use.html er også nævnt et par programmer som driverne virker sammen med, såsom XAWTV http://bytesex.org/xawtv/index.html. Et rigtig godt sted at få mere information om drivere til Philips webcam serien er på http://www.smcc.demon.nl/webcam/ Videoredigering Videoredigering Videoredigering er en omfattende proces der kræver at man gennemfører en del skridt og at man har noget rimeligt hardware - især må man nok forvente at skulle bruge en del diskplads. Hvis man vil lave mange sjove effekter (overgange, mv) eller gerne vil indkode til MPEG2/DivX er det også en god ide at have en (eller flere) kraftige processorer. Videoredigering under Linux er ikke trivielt at begynde at arbejde med. Det skyldes primært at man skal installere en del forskellig software for at få de forskellige codecs (se ) understøttet og at man også i et vist omfang vil blive tvunget til at foretage en del konverteringer mellem forskellige formater for at få de forskellige værktøjer til at arbejde med ens sekvenser. En af årsagerne til at man selv skal installere en del software er dels at udviklingen går meget hurtigt (hvilket er positivt) men også at megen multimedie software til Linux desværre rammes af patenter eller andre restriktioner der gør at softwaren kan være omfattet af restriktioner i USA. Derfor indeholder mange distributioner ikke denne software som standard. Ofte kan man dog finde europæiske hjemmesider der har denne software tilgængelig for specifikke distributioner - det gælder f.eks. Mandrake Linux. For at kunne redigere video kræves at man kan Få videostrømmen ind på computeren. (Optage video). Konvertere video fra det rå videoformat til et format ens programmer kan arbejde med. Manipulere video- og lydklip og sætte dem sammen til videofilm. Konvertere den færdige film til det endelige format. Overføre den færdige film til slutmediet. I det følgende vil hvert af disse skridt blive skitseret - da der er mange forskellige måder at gøre tingene på, vil de forskellige skridt ikke blive gennemgået i detaljer. Flere værktøjer dækker desuden flere skridt - de vil blive nævnt under de punkter hvor de er mest relevante. Optage video Optage video Video For Linux v4l XAWTV Der findes en række måder at få en videostrøm ind på dit system på. I det følgende antages at man har en videosekvens man har optaget på et videokamera eller lignende (kan også være f.eks. direkte tv, eller et webcam) og det er denne sekvens man vil have lagret på sin harddisk, med så lidt tab af signal (f.eks. frames) som muligt. Jeg forsøger at bruge ordet "optage" om denne proces - på engelsk kalder man det at "grabbe" video. Det er selvklart muligt at købe et decideret optagekort (frame grabber card). Et sådan kort har den store fordel at det kan grabbe analog video og eventuelt komprimere det i hardware, hvilket fjerner en del af belastningen fra selve systemet. Der findes et par kort der er understøttet under Linux via mjpegtools (mjpegtools er beskrevet i ). Jeg har imidlertid ingen erfaring med disse kort. mjpegtools kan desuden optage fra "Video For Linux" (v4l) enheder og understøtter også software realtids komprimering under optagelse til jpeg codecs. v4l er en generel video infrastruktur som de fleste drivere til Linux der beskæftiger sig med video understøtter. (Med f.eks. DV som en undtagelse, så vidt jeg ved). Hvis man har f.eks. et webcam, vil driveren til dette typisk stille en v4l grænseflade til rådighed for applikationer. Derfor kan de fleste programmer der f.eks. er beregnet til at optage video, fungere med v4l. Du kan finde mere information om v4l på f.eks. http://www.exploits.org/v4l/. Hvis du har et tv-kort, der bruger v4l, kan du bruge f.eks. programmet XAWTV (se ), til at gemme din videosekvens på din harddisk enten som en række jpeg billeder, eller som både lyd og billede i en AVI strøm. Du skal blot afspille din videosekvens og bede XAWTV om at gemme den på en passende måde. Imidlertid kræver dette en del af din hardware. Ved normal fremvisning skriver dit tv-kort direkte i dit grafikkorts hukommelse og med mindre dit tv-kort (og driveren til det) kan overføre billederne til din ram direkte, skal XAWTV læse billederne fra videokortets hukommelse og behandle dem efterfølgende. Det kan være en temmeligt langsommelig proces og det er vanskeligt at grabbe med særlig høj opløsning, eller i særlig god kvalitet på den måde. Med en tilstrækkelig hurtig computer burde det dog kunne lade sig gøre. For et webcam gælder egentlig de samme betragtninger som for tv-kortet, bortset fra at man nok har en større sandsynlighed for at opnå succes, da udgangspunktet som regel er at et webcam har en relativt ringere kvalitet end et videokamera og især et lavere båndbreddeforbrug. Optage digital video Digital video Firewire DV-out ILink linux1394 IEEE1394 AV/C libavc1394 libraw1394 romtest dvcont gscanbus dvgrab PAL NTSC Hvis man er den lykkelige ejer af et digitalt videokamera (DV kamera) er der ingen tvivl om hvordan man skal optage video; det skal man gøre med Firewire. Firewire er en IEEE specifikation, nummer 1394. (Firewire er et "kælenavn" for denne specifikation, som omtales som IEEE1394 når man snakker teknik. Sony har forsøgt at kalde Firewire for ILink, men det er vist aldrig rigtigt slået an). For at bruge Firewire, skal ens videokamera have en Firewire port. Det er mit indtryk at alle digitale videokameraer har en sådan. Derudover skal man have en Firewire port i sin PC. Har man en stationær, kan man købe f.eks. et Adaptec FireConnect 4300 kort til omkring 500-700 kr. Mange nyere bærbare (inklusiv alle fra Apple og de fleste fra Dell) kommer med en indbygget Firewire port. Det vigtige er at sikre sig at chippen er en OHCI-kompatibel chip - men, da det er langt den mest udbredte burde det være en smal sag. Dernæst skal man selvfølgelig bruge noget software. Først og fremmest skal man bruge nogen kernedrivere. Projektet for disse drivere er på http://www.sourceforge.net/projects/linux1394/. Det vil fremgå af projektets hjemmeside hvilke kerneversioner, osv, der anbefales - jeg har i skrivende stund gode erfaringer med den der kommer med Mandrake 8.2, nemlig kerne 2.4.18. Bemærk at driverne er en del af standard kernen, altså også 2.4.18, men at det nogen gange kan betale sig at opgradere driverne alligevel. For mig har alting fungeret fint med den kerne og de pakker der kommer med Mandrake 8.2. (På nær libdv - det vender jeg tilbage til nedenfor). Installationen af IEEE1394 driverne er i øvrigt beskrevet i dokumentationen til driverne. I det følgende vises kort hvordan en session hvor disse drivere anvendes f.eks. kan se ud. Man skal have et device kaldet /dev/raw1394 som skal være oprettet som major 171, minor 0, og med passende ejer og rettigheder: [root@linus /root]# ls -l /dev/raw1394 crw-r--r-- 1 anne anne 171, 0 mar 29 21:34 /dev/raw1394 Indsættelse af modulerne skulle helst ikke give nogen fejl. Det kan f.eks. se sådan ud, når man gør det manuelt (som sædvanligt kan moduler autoloades - se andetsteds for information om dette): [root@linus /root]# modprobe raw1394 [root@linus /root]# modprobe ohci1394 [root@linus /root]# tail /var/log/messages May 1 15:43:53 linus kernel: raw1394: /dev/raw1394 device initialized May 1 15:43:59 linus kernel: ohci1394: $Revision: 1.96 $ Ben Collins ... May 1 15:43:59 linus kernel: PCI: Found IRQ 10 for device 02:0f.2 May 1 15:43:59 linus kernel: PCI: Sharing IRQ 10 with 00:1f.2 May 1 15:43:59 linus kernel: PCI: Sharing IRQ 10 with 02:0f.0 May 1 15:43:59 linus kernel: PCI: Sharing IRQ 10 with 02:0f.1 May 1 15:43:59 linus kernel: ohci1394_0: OHCI-1394 1.0 (PCI): IRQ=[10] ... IEEE1394 driveren bliver automatisk loadet af ovenstående selv om den ikke blev loaded eksplicit: [root@linus /root]# lsmod | head Module Size Used by Tainted: P ohci1394 15904 0 (unused) raw1394 6832 0 (unused) ieee1394 26312 0 [ohci1394 raw1394] Når de forskellige drivere er loadet, kan du køre programmet romtest som er et testprogram fra libavc pakken. Dette er en pakke der giver et standard programmerings grænsesnit (API) til "1394 Trade Association AV/C (Audio/Video Control) Digital Interface Command Set" - altså et API til de protokolkommandoer vi kan sende til vores Firewire controller og bus. Hvis du kører Mandrake 8.2, ligger dette program i pakken "libavc1394_0-testools" som selvfølgelig forudsætter at "libavc1394_0" er installeret (og, det er nok en god ide at installere "libavc1394_0-devel" mens man er i gang). I denne pakke medfølger desuden dvcont som er et kommandolinie værktøj til at manipulere med DV kameraer med. romtest og dvcont forudsætter udover libavc1394 at man har installeret "libraw1394" biblioteket (dette bibliotek anvendes iøvrigt af stort set alle programmer der håndterer DV nær hardwaren, så det er praktisk at installere det). I Mandrake 8.2 kan man installere "libraw1394_5" og "libraw1394_5-devel" pakkerne. Hjemmesiderne for de to biblioteker er på http://www.sourceforge.net/projects/libraw1394/ og http://www.sourceforge.net/projects/libavc1394/. Kørsel af romtest kan f.eks. se sådan her ud (når der ikke er nogen enheder tilsluttet Firewire bussen): [root@linus /root]# romtest Librom1394 Test Report ================================================= Node 0: ------------------------------------------------- bus info block length = 4 bus id = 0x31333934 bus options: isochronous resource manager capable: 0 cycle master capable : 1 isochronous capable : 1 bus manager capable : 0 cycle master clock accuracy : 0 ppm maximum asynchronous record size : 2048 bytes GUID: 0x434fc00032fea410 directory: node capabilities : 0x000083c0 vendor id : 0x0000005e unit spec id : 0x00000000 unit software version: 0x00000000 model id : 0x00000000 textual leaves : Linux 1394 Når du har overbevist dig om at du har kontakt til din Firewire adapter, kan du prøve at forbinde dit kamera. Bemærk, at en del DV kameraer ikke vil snakke på Firewire stikket, hvis ikke det er aktivt når kameraet er tændt. MAO: det er typisk en god ide at slukke kameraet inden man stikker Firewire kablet i. Dernæst bør man loade driverne på PC siden og så endeligt tænde kameraet. Hvis man derefter kører romtest, skulle man gerne have to noder på sin Firewire bus. Alternativt kan man køre programmet gscanbus, som er et grafisk program til at se enheder på en Firewire bus, inspicere dem, og for enkelte enheder kontrollere dem. På er et skærmdump af gscanbus med et DV kamera tilsluttet og et dialogvindue til at kontrollere kameraet med, vist.
gscanbus
Og, endelig er vi fremme ved at optage video. Til dette kan du f.eks. bruge kommandolinieprogrammet dvgrab. Dette program ligger under Mandrake 8.2 i "dvgrab" pakken. Hjemmesiden for dette værktøj er på http://www.schirmacher.de/arne/dvgrab/index_e.html. dvgrab kræver biblioteket "libdv". Det er en rigtigt god ide at installere libdv i den nyeste version, version 0.98. Hvis du f.eks. oplever at dvgrab ikke kan se dit kamera eller simpelthen crasher (dvs at f.eks. dvgrab crasher), kan det skyldes en kendt fejl med MMX detekteringen i libdv. De RPM filer der er med Mandrake 8.2 indeholder ikke en rettelse for denne fejl, så det er nødvendigt at downloade den nye version. Bemærk at både Kino, MainActor og Broadcast 2000 tilbyder grafiske frontends til at optage fra DV med - disse programmer er beskrevet i nedenfor. Når du bruger dvgrab og dit kamera er PAL (Meste af verden, pånær USA), optager du med 25 billeder i sekundet (I modsætning til NTSC, der optager med næsten 30 billeder i sekundet). Det betyder at du vil optage med ret præcist 3.6 MB/s. De fleste moderne harddiske har ingen problemer med at tage imod dette, men man skal være opmærksom på at der er ingen flowkontrol - det vil sige at hvis man sætter sin harddisk til at lave noget andet, kan man risikere at man mister billeder. Endvidere kan man tilsyneladende risikere at komme i nogen situationer hvor Linux naivt beslutter sig for at fylde ens RAM med billeder, istedet for at skrive ud til harddisken med det samme. Når Linux endelig opdager at man har tænkt sig at smide 12 GB på disken (en time i DV fylder omtrent 12 GB), begynder den hektisk at flushe ram til disken, og det kan også give nogen pakketab. Jeg har dog aldrig selv oplevet dette, men har set det beskrevet. For nogen er løsningen at starte en separat process der løbende syncer disken. Det kan man f.eks. gøre ved at skrive [anne@linus ~%]$ while : ; do sleep 1 && sync ; done i en xterm eller lignende (hvis man bruger en anden shell end bash er syntaxen lidt anderledes). Dette vil synce disken omtrent hvert sekund, hvilket antageligvis kan løse problemet med mistede billeder for nogen. Det kan muligvis også betale sig at bruge low-latency patchene til Linux kernen, eller i yderste nødstilfælde disable skrive cachen på disken med programmet hdparm. Det sidste må dog generelt frarådes.
Konvertering af de optagne videosekvenser Konvertere video Codecs Video codecs Næsten ligegyldigt hvordan du har optaget din originale videosekvens, vil der opstå et behov for at konvertere sekvensen til et andet format, typisk et format dine værktøjer kan arbejde med. Når du har lavet din endelige film, vil der formentlig ligeledes være brug for at konvertere den til forskellige formater, afhængigt af hvad du skal bruge den til. Det sidste er dækket i , det første gives der en introduktion til i dette afsnit. Først skal man gøre sig klart, hvilke formater ens værktøjer understøtter. I nævnes et par værktøjer til at redigere i videofilm med. Eksempelvis for Kino gælder det at den kun redigerer DV klip i det format dvgrab optager med (DV format). For Broadcast 2000 gælder at den kun redigerer klip i QuickTime - og kun i et par af de mere simple codecs. Overordnet set er der 3 udbredte formater; AVI (.avi), QuickTime (.mov) og MPEG (.mpeg). Imidlertid er f.eks. en .avi fil ikke bare en .avi fil. De forskellige formater her nævnt er faktisk kun en definition af hvordan man skal kunne udtrække de enkelte billeder, synkronisere med lyd, mv. fra videosekvensen. Selve indkodningen af billeder kan gøres på mange forskellige måder. Eksempelvis ser man .avi filer hvor hver enkelt billede er rå 24 bit RGB og lyden er rå 16 bit stereo i f.eks. 44 kHz. Hvis man konverterer denne .avi sekvens til at billederne skal være jpeg komprimeret og lyden ulaw komprimeret, kan man opnå en voldsom formindskelse i pladsforbrug med et normalt tåleligt kvalitetstab. De forskellige måder at indkode og afkode billeder og lyd på i de forskellige sekvenser kaldes codecs. Desværre er det ofte sådan at de bedste codec - altså dem der giver bedst billed- og lydkvalitet med mindst pladsforbrug - udelukkende frigives i binær form til f.eks. Windows og Mac. Eller er omfattet af patent- eller licensbetingelser der gør det umuligt at implementere dem i åben software. Derfor er det ikke nok at AVI, QuickTime og MPEG er understøttet under Linux - de enkelte codecs skal også være det. Det er generelt ikke noget problem med de sekvenser man selv optager, men hvis man vil mikse sekvenser man har fundet andre steder sammen, kan man opleve at man nok kan se sekvensen, f.eks. gennem programmet Mplayer (se ), men at det kan være meget vanskeligt at konvertere sekvensen til noget ens værktøjer kan arbejde med. DV2 AVI til JPEG AVI dv2jpg DV JPEG AVI AVI dv2jpg er et lille program der kan bruges til at konvertere en DV2 AVI sekvens, f.eks. optaget med dvgrab (se ) til en JPEG AVI sekvens. En JPG AVI sekvens kan ses med f.eks. xine og andre film afspillere (se ). dv2jpg's hjemmeside er på http://sourceforge.net/projects/dv2jpg, Fordelen ved dv2jpg er at det er rimeligt hurtigt at køre og at den resulterende fil bliver væsentligt mindre end den oprindelige DV film. Ulempen er at man ikke har så meget kontrol over konverteringen - f.eks. sætter dv2jpg opløsningen ned i en forventning om at man vil lave en sekvens der skal ud på f.eks. en Video CD. Men, det er et simpelt program at bruge hvis man f.eks. gerne hurtigt vil lave en sekvens der f.eks. kan lægges online og/eller afspilles på en Windows maskine. Til seriøs behandling af sekvenser er det dog ikke velegnet, med mindre konverteringen passer til det formål man har med videokonverteringen. For at bruge dv2jpg skal DV sekvensen være lagret i "DV format 2" - hvis du bruger dvgrab til at optage med, skal du altså bruge parameteren "--format dv2". mjpegtools mjpegtools QuickTime MPEG MPEG2 DV DivX VideoCD lav2mpeg lav2dvix toolame mp2enc lavrec mplex dvdauthor mjpegtools er en samling af en lang række kommandolinieværktøjer der kan konvertere fra MPEG og DV codecs (samt et par YUV indkodninger) i AVI, movtar eller QuickTime format til tilsvarende indkodninger. Eksempelvis kan mjpegtools konvertere både almindelige DV strømme og uddata fra f.eks. Broadcast 2000 (mindst eet format ihvertfald). Disse værktøjer er nok uundværlige, hvis man vil konvertere sine færdige film til f.eks. forskellige bitrater, størrelse, indkodninger og til f.eks. et medie som VideoCD. Forudsætningen er naturligvis at ens slutresultat skal være MPEG i en eller anden form. mpjegtools hjemmeside er på http://sourceforge.net/projects/mjpeg/, men besøg også http://mjpeg.sourceforge.net/. På hjemmesiden kan du downloade mjpegtools i flere forskellige binære udgaver eller som kildefiler. Jeg vil anbefale dig at starte med at downloade en binær udgave og blive fortrolig med programmet. Hvis du kan finde ud af det, kan det dog godt betale sig at oversætte mjpegtools selv, da det er et værktøj der er meget CPU tungt, og du formentlig vil kunne få en del glæde af at have en udgave af det der er optimeret til din maskine. På min maskine (866 MHz PIII) konverterer mjpegtools fra DV format til MPEG2 med ca. 0.6 billeder i sekundet. Det er temmeligt langsomt. Bemærk at det er enog meget vanskeligt at oversætte mjpegtools med DV support på en måde så det virker. Start med de binære pakker. mjpegtools indeholder som sagt en lang række værktøjer. Skriv "man mjpegtools" i en shell for at få en introduktion. Disse værktøjer rækker over lavrec der kan optage MPEG strømme fra mange forskellige kilder, inklusiv nogle enkelte frame grabber korts, forskellige konverteringsværktøjer, mplex som er en MPEG multiplexer (anvendes typisk til at knytte en lydfil sammen med en videofil i slutkonvertering) og lavplay der kan afspille de understøttede formater. Men, det mest interessante værktøj at introducere her må være lav2mpeg. Dette shellscript kan konvertere mellem de formater mjpegtools understøtter ved at kalde de forskellige værktøjer og har en rimeligt overskuelig syntaks. lav2mpeg (og muligvis andre af mjpegtools'ene) bruger toolame værktøjet til at indkode lyd i MPEG filerne med. Det er muligt at bruge en anden enkoder, f.eks. mp2enc som følger med mjpegtools, læs manual siden til lav2mpeg for at finde ud af hvordan. Men, hvis du vil bruge toolame fandt jeg toolamehttp://members.dingoblue.net.au/~mikecheng/. Installationen er lidt klodset, man skal selv rette i Makefilen og installere programmet manualt, men det er et lille program, og hurtigt oversat og installeret. mjpegtools pakken indeholder endvidere et værktøj kaldet lav2divx, der angiveligt skulle kunne bruges til at konvertere til aiv/divx format. Jeg har dog ikke testet det. Hvis du har mjpegtools installeret og er interesseret i at brænde dine færdige film på DVD, skulle programmet dvdauthor angiveligt kunne bruges. Det kan du finde på http://dvdauthor.sourceforge.net/. Andre værktøjer dv_utils transcode DV DV2 MOV DV2 QuickTime MOV Pakken "dv_utils" kan konvertere mellem DV og et par formater, som mov og avi. Dog ikke indkodning. Denne pakke kan downloades fra http://www.singingwizard.org/programming.php. transcode, som kan downloades fra http://www.theorie.physik.uni-goettingen.de/~ostreich/transcode/, kan ligeledes konvertere mellem en række formater. Redigering af video- og lydsekvenser Videoredigering Der findes en del programmer til at redigere video med. I det følgende vil nogen af de mest populære blive præsenteret. Disse programmer har typisk også mulighed for at redigere og filtrere en smule i lyd - Broadcast 2000 har f.eks. rigtigt mange lydfiltre - men iøvrigt vil jeg ikke komme ind på lydredigering i sig selv. Der findes en del programmer til dette under Linux af varierende modenhed, se . Broadcast 2000 Broadcast 2000 Videoredigering Broadcast 2000 er et af de mest kendte og vel nok også ældste videoredigeringsprogrammer til Linux. Det understøtter optagelse fra et v4l interface, fra LML33, som er et frame grabber kort fra Linux Media Labs, samt fra Firewire interface. På kan du se et typisk billede af Broadcast 2000.
Broadcast 2000
Broadcast 2000 er et ret kraftfuldt program, men det har nogen problemer. For det første editerer det kun enkelte formater, primært QuickTime med ret primitive codes. Heldigvis kan Broadcast 2000 også loade MPEG2 video (men, jeg har ikke haft succes med MPEG1 video). Derudover har Broadcast 2000 nogen enkelte fejl og uhensigtsmæssigheder i grænsefladen, der nogen gange gør det lidt besværligt at finde ud af hvad der foregår i programmet. Jeg finder det personligt svært at arbejde med, lidt ala Blender. Endeligt har forfatteren stoppet udviklingen på Broadcast 2000, angiveligt fordi han blev truet med et sagsanlæg af nogen der mente at de havde rettigheder til nogen af de teknikker programmet anvender. Han forsætter dog tilsyneladende udviklingen på programmet, nu under et nyt navn, nemlig Cinelerra (se ). Under Mandrake 8.2 kan man installere pakken "bcast" for at få adgang til Broadcast 2000. På http://gajda.dk/ kan man downloade kildekoden til Broadcast 2000, sammen med et patch der blandt andet giver understøttelse af OpenDivx og Vorbis. Der er også instruktioner i at oversætte det. Hvis man vil igang med kildekoden til Broadcast 2000 kan nok også godt kigge på Cinelerra. Hvis man kan finde ud af grænsefladen har Broadcast 2000 mange styrker. Eksempelvis kan det bruge plugins fra Gimp til at lave overgange og effekter med. Det giver en umiddelbar adgang til bogstaveligt talt 100 vis af spændende effekter og gør det ekstremt nemt at skrive sine egne effekter eller overgange; hvis man gøre det til Gimp, kan man gøre det til Broadcast 2000. Broadcast 2000 er desuden et udemærket lydredigeringsprogram. Der følger en del dokumentation med til Broadcast 2000 og, ihvertfald for forfatteren, var det nødvendigt at nærlæse denne meget grundigt for overhovedet at komme igang. Det endelige format for sekvenser redigeret med Broadcast 2000 bliver nødt til at være en variation af QuickTime. En del simple codecs understøttes, herunder DV (som jeg tror er mest relevant, hvis man har brugt Broadcast 2000 til at optage video fra sit DV kamera med), JPEG, PNG, RGB og YUV. For f.eks. JPEG kan man få nogen kompression, men generelt er det ikke meget, før kvaliteten af billederne falder drastisk.
Cinelerra Cinelerra Videoredigering Som nævnt i kaldes efterfølgeren til Broadcast 2000 Cinelerra. Hjemmesiden er på http://sourceforge.net/projects/heroines/. Cinelerra er en gennemgribende omskrivning af Broadcast 2000. Mens dette skrives (august 2002) er den nyeste version 1.0.0. Selv om Cinelerra således har nået version 1, oplever jeg ikke programmet som særligt stabilt. Visse dele af programmet virker dog fint, blandt andet lydredigering og grænsefladen er langt mere intuitiv end for Broadcast 2000. Så, hvis man er frisk på at eksperimentere lidt, så er det absolut interessant at prøve Cinelerra af. På kan du se et skærmdump af Cinelerra med composition og ressource vinduet vist.
Cinelerra
Hvis du har et DV kamera kan du konvertere filer i DV2 AVI format til et format Cinelerra kan indlæse vha. mjpegtools. Det kan gøres eksempelvis sådan her, hvor fil.dv2.avi konverteres til fil.mjpeg.mov (uddata fra programmerne slettet): [anne@linus ~%]$ lav2wav fil.dv2.avi > audio.wav [anne@linus ~%]$ lav2yuv fil.dv2.avi | yuv2lav -q100 -fq -b 512 -o video.mjpeg.mov [anne@linus ~%]$ lavaddwav video.mjpeg.mov audio.wav fil.mjpeg.mov [anne@linus ~%]$ rm video.mpjeg.mov audio.wav Hvis du vælger at oversætte Cinelerra fra source, skal du vide at processen ikke er triviel. Makefilen er "hjemmestrikket" og har blandt andet den uheldige egenskab at den forsøger at oversætte flere dele af programmet samtidig, men ikke tager højde for at nogen dele kan fejle. Det vil sige at man faktisk kan risikere at det ser ud som om at programmet er blevet oversat korrekt, uden at det er tilfældet. Du skal have en rimelig erfaring med at oversætte software under Linux for at få det til at virke. Download alle backup pakkerne (4 stks; cinelerra, xmovie, libmpeg og quicktime) og udpak dem i et katalog. Læs derefter filen cinelerra/doc/doc_2002.html og ret i cinelerra/global_config. Jeg måtte f.eks. fjerne ALSA support fra config, for at få det til at virke, selvom jeg egentlig har ALSA support. Jeg måtte desuden installere pakken "libtermcap5-devel" - men der er ikke nogen oversigt over hvilke pakker der kræves for at oversætte. Når du har rettet i config filen, kan du skifte til cinelerra og køre make 2>&1 | tee make.log. Redirectionen og pipen er for at sikre at du får al uddata i loggen. Når du er færdig med at oversætte skal du meget gerne have et program kaldet cinelerra/cinelerra/i686/cinelerra. Hvis ikke denne fil findes, så kig i make.log efter fejl. Fiks fejlene og prøv igen. Til sidst kan du køre make install som beskrevet i cinelerra/doc/doc_2002.html.
MainActor MainActor MainActor, som kan fås fra http://www.mainconcept.de er ikke Open Source, men derimod ShareWare. Indtil du registrerer vil MainActor skrive "MainActor" hen over alle dine videor. Registrering koster DM 149. MainActor kommer med flere programmer. Dels hovedprogrammet MainActor Sequencer (maseq), men også 3 mindre værktøjer (der vist alle er integreret i Sequencer), nemlig MainActor VideoEditor (mave) der er et simpelt værktøj til at råredigere enkelte sekvenser, MainActor VideoCapture (macap) der kan bruges til at optage sekvenser, samt i et vist omfang komprimere i realtid og endelig MATool (matool) der er et kommandolinie baseret program til at konvertere mellem forskellige videoformater. På kan du se et skærmdump af MainActor Sequencer.
MainActor Sequencer
Forfatteren til dette afsnit er en stor tilhænger af OSS software - for næsten enhver pris. Alligevel kan det kun anbefales at man i det mindste prøver MainActor, hvis man gerne vil lave videoredigering under Linux. Programmet tilbyder mange faciliteter man ellers vil skulle bruge mange forskellige programmer for at kunne få, herunder tekster, filtre, effekter og ikke mindst konvertering mellem en lang række formater og codecs. Imidlertid har jeg også oplevet at det er gået ned for mig mindst een gang - og så mærker man irritationen ved at det ikke er OSS. (Ikke at OSS programmer ikke crasher, men så kan man jo fyre op under gdb).
Kino Kino Kino er en simpel, men meget brugbar "DV only" editor du kan hente fra http://www.sourceforge.net/projects/kino. Kino tilbyder stort set den samme funktionalitet som programmet "iMovie" til Mac's, men interfacet er ikke så simpelt som iMovie. På kan du se et skærmskud af kino. Der er kun loadet een sekvens, men kino har automatisk fundet ud af at det er 4 scener, ved at kigge på tidsstemplerne i DV sekvensen. Du kan se det første billede i de 4 scener i venstre søjle. I hovedfeltet er vist "tidslinien" som er en smart facilitet til at browse rundt i sin film med.
Kino
Kino udviklerne har fokuseret på korrekthed og simplicitet og programmet er, for mig, meget stabilt i brug. Kino læser og skriver DV1 og DV2 codecs i AVI (altså samme formater som man typisk vil optage med dvgrab) samt rå DV. Ingen af delene tilbyder kompression, men til gengæld er der heller ikke noget kvalitetstab overhovedet. Hvis man vil lave playback i fuld PAL opløsning under Kino, skal man regne med at have mindst en PIII 866 MHz maskine. Den nyeste udgave af kino er version 0.51 som kræver libdv i mindst version 0.98. Kino version 0.51 tilbyder scene redigering (de almindelige klip, kopier, indsæt, mv operationer). Kino kan optage video fra dit DV kamera, som kan kontrolleres direkte fra kino (via IEEE1394) og v4l. (v4l support skal slås til i preferences da det er eksperimental kode). Kino har en timeline funktion, samt mulighed for at trimme scener. Kino kan eksportere din film tilbage til dit kamera, hvis det understøtter DV in (se ). Det kræver ikke en særligt kraftig maskine, men en rimelig disk, der kan holde mindst 3.6 MB/s ligeså længe filmen varer. Kino kan også eksportere til DV filer, still billeder, mp3 og wav filer, samt til MJPEG (hvis du har mjpegtools installeret). Nyt i version 0.51 er muligheden for at lave overgange og simple titler og effekter, via "FX" siden. Grænsefladen er lidt mærkværdig, men godt forklaret i kinos online hjælp. Mest besynderligt er nok den måde man vælger ens kildemateriale, altså f.eks. ved en overgang hvilke frames man vil bruge til overgangen. Man skal som regel vælge "Overwrite" - som faktisk burde hedde "Replace" - ihvertfald hvis man vil lave overgange. Kino udviklerne har i denne version valgt at fokusere på stabilitet og korrekthed og bevidst udskudt at forsøge at lave et fantastisk interface, indtil de har en bedre forståelse for hvordan dette skal laves. Kino kommer som udgangspunkt ikke med vildt mange overgange eller effekter. F.eks. er der ikke engang "titler" med. Til det skal du downloade, oversætte og installere nogen plugins. To gode steder at få kino plugins er http://users.pandora.be/acp/kino og http://www.k-3d.com/kino. Her er både titler og en række brugbare overgange og effekter.
Konvertering til det endelige format Slutkonvertering af video Denne sektion beskriver meget kort hvilke værktøjer man kan bruge til slutkonvertering til det populære DIVX AVI format, og især MPEG strømme til Video CD'er. Indkodning til DivX AVI DivX Se lav2divx i . Indkodning til VideoCD MPEG film VideoCD mjpegtools Se lav2mpeg i . Det er ret nemt at konvertere sine strømme til forskellige VideoCD formater, såfremt man har dem i et format mjpegtools kan håndtere. For de bedre opløsninger, er kvaliteten væsentlig bedre end VHS. Et eksempel på hvordan man kan lave en Super VideoCD strøm gives her: [anne@linus Avi 94%]$ lav2mpeg -m svcd video.avi 20:57:37 - mode=svcd - 20:57:37 - using mode=svcd, stereo=2 audio bpr=224 20:57:38 - beginning conversion of video.avi to video.mpg 20:57:38 - had 37 to encode 20:57:38 - beginning video encoding 20:58:20 - finished video encoding ( took 0:00:42 - .880 fps) 20:58:20 - beginning audio encoding 20:58:21 - finished audio encoding ( took 0:00:01 - 37.000 fps) 20:58:21 - beginning multiplexing 20:58:21 - finished multiplexing ( took 0:00:00 ) 20:58:21 - finished encoding (took 0:00:43 - .860 fps) [anne@linus Avi 94%]$ ls -l video.* -rw-r--r-- 1 anne anne 5519548 maj 28 20:52 video.avi -rw-rw-r-- 1 anne anne 501984 maj 28 20:58 video.mpg Bemærk at der er mange parametre at skrue på og at forskellige afspillere, især DVD afspillere, har mulighed for at afspille VCD'ere med langt højere kvalitet end standarden egentlig lægger op til. Det kan absolut betale sig at eksperimentere - brug eventuelt et rewritable CD medie indtil du er helt tilfreds. Overføre video til slutmedie Overføre video Dette afsnit hænger selvfølgelig meget sammen med det foregående, idet slutdestinationen for ens film naturligvis har stor indflydelse på hvilke formater man vælger at lægge den endelige film i. I dette afsnit vil der blive fokuseret på overførsel til DV bånd, VideoCD og almindeligt video signal/bånd. Lagring af endelig film på DV DV-in Hvis man har et DV kamera kan man i mange tilfælde lægge den endelige film tilbage på bånd i kameraet. Fordelen ved at lægge den endelige film tilbage på DV bånd er naturligvis, at man derved bevarer den oprindelige kvalitet og har mulighed for at bruge kameraet til at overspille til normal videobånd, mv. Som nævnt i stiller det ikke særligt store krav til ens hardware at overføre DV video fra disken, da der ikke skal ske nogen konvertering af nævneværdig art. For at kameraet skal kunne optage DV tilbage fra Firewire porten, skal det understøtte "DV-in". I Europa sælges de fleste kameraer uden DV-in. Imidlertid er kameraerne identiske med dem der sælges i f.eks. Japan med DV-in. Muligheden er blot fjernet i firmwaren. Heldigvis kan man enable DV-in igen, med simpel software. En god oversigt over de forskellige programmer der findes til dette, kan findes på Enabling DV-IN on D8 & DV. Desværre er de fleste af disse programmer Windows programmer, men for f.eks. JVC kameraer, findes der et Linux program. Når man har enablet DV-in i firmwaren, skal man dog stadig have en mulighed for at starte optagelsen. Proceduren for dette er typisk beskrevet for hver type kamera. For nogen kameraer kan det kun gøres med software, for andre kan man trykke på recordknappen, mens kameraet står i playmode, eller lignende mærkværdigheder. NB: Brug for egen risiko, naturligvis. Skulle man være så heldig at eje et DV kamera med DV-in som standard, er ovenstående betragtninger selvklart ligegyldige. Kino kan exportere ens film til DV-kameraet. Kino vil forsøge at starte optagelsen på kameraet, men for f.eks. mit kamera, skal jeg derudover selv presse record knappen ind. Der er nogle forskellige indstillinger i Kino man kan justere, der handler om timing mv. Hvis man oplever billedfejl eller lignende kan det muligvis betale sig at jurstere på disse indstillinger. For at kunne eksportere tilbage til kameraet med Kino, skal man have loadet modulet "video1394" og have et device med de rigtige rettigheder. Det kan f.eks. se sådan ud: [root@linus /root]# ls -l /dev/video1394 crw-r--r-- 1 anne anne 172, 0 maj 4 13:39 /dev/video1394 Lagring af endelig film på VideoCD VideoCD VCD VCDImager CDRDAO Når man har konverteret sine formater til VideoCD-kompatible strømme, kan programmet vcdimager anbefales til at lave en VideoCD fil (eng: image) med, som man derefter kan brænde til en CDROM med programmet cdrdao. VCDImagers hjemmeside er på http://www.vcdimager.org/ og cdrdao holder til på http://cdrdao.sourceforge.net. En VideoCD kan være mange ting. Hvis man vil have f.eks. avancerede menuer, mv, kan VDCimager faktisk sagtens klare det. Det er dog lidt indviklet. Det kan anbefales at læse de guider der er på VCDImagers hjemmeside, men man kan også starte meget simpelt. Her er f.eks. et udpluk af en skabning af en videocd fil: [anne@linus Avi]$ vcdimager -t svcd -c video.cue -b video.bin -l TEST -v video.mpg INFO: scanning mpeg sequence item #0 for scanpoints... INFO: writing track 1 (ISO9660)... INFO: writing track 2, MPEG2, PAL 2/3 D-1 (480x576/25fps), audio[0]: l2/44.1kHz/224kbps/stereo ... finished ok, image created with 816 sectors [00:10.66] (1919232 bytes) [anne@linus Avi]$ ls -l video.* -rw-r--r-- 1 anne anne 5519548 maj 28 20:52 video.avi -rw-rw-r-- 1 anne anne 1919232 maj 28 21:01 video.bin -rw-rw-r-- 1 anne anne 170 maj 28 21:01 video.cue -rw-rw-r-- 1 anne anne 501984 maj 28 20:58 video.mpg Man kan så brænde til CD med f.eks. følgende: [anne@linus Avi 95%]$ cdrdao write --device 0,0,0 --driver generic-mmc video.cue ... Starting write at speed 8... Pausing 10 seconds - hit CTRL-C to abort. Process can be aborted with QUIT signal (usually CTRL-\). Executing power calibration... Power calibration successful. Writing track 01 (mode MODE2_RAW/MODE2_RAW)... Writing track 02 (mode MODE2_RAW/MODE2_RAW)... ... Writing finished successfully. Man kan så smide sin Video CD i sin DVD afspiller og se sin video på fjernsynet. I den højeste kvalitet (3000kbps i 480x576, 25 fps) kan man have omkring 40 minutter på en 80 minutter lyd CD og kvaliteten er en del bedre end standard videobånd. Og, mediet er jo faktisk billigere. Lagring af endelig film på VHS Analog video VHS Hvis man vil lave en VHS film, kan man naturligvis vælge at overføre til VideoCD eller tilbage til DV bånd, hvis man har mulighed for at gøre dette. Herefter kan man overspille til analog bånd fra f.eks. en DVD afspiller eller direkte fra video kameraet. Imidlertid kan man også, hvis man har et videokort der understøtter TV out, overføre direkte fra PC til sin videooptager. Det kræver naturligvis at man har konfigureret X11 til at understøtte dette. Man kan så afspille til videoudgangen, i fuldskærm og starte optagelsen samtidig med at man afspiller filmen. Se og for mere information om dette. Den store ulempe ved at gøre det på denne måde er at man skal have tilstrækkeligt med computerkraft til at sikre afspilning uden at frames bliver droppet eller lyden hakker. Ellers vil disse fejl jo optræde på videoen. Det betyder at man i en vis udstrækning skal passe på hvad man laver på sin maskine samtidig - det vil f.eks. næppe være smart at begynde at oversætte Linux kernen samtidig. Igen, low latency patchene til Linux vil muligvis kunne hjælpe, men generelt må denne metode til overførsel af Video siges at være den ringeste af dem jeg her har nævnt. Yderligere information om videoredigering Crow Special effects LVE Linux Video Studio dvbackup Der findes et væld af værktøjer og information om videoredigering under Linux. På mange af de hjemmesider der er nævnt ovenfor, kan du finde yderligere information. Ellers kan du også kigge på nogen af følgende: Crow er en ufuldstændig DV-editor på http://www.crow.atu.com.au/main.php3. Jashaka er en "special effects composer" på http://www.sf.net/projects/jahshakafx/. LVE er en MPEG editor, som kan findes på http://de.groups.yahoo.com/group/liunux_mpeg_world/. Alt er på tysk... Linux Video Studio er en grafisk overbygning til mjpegtools, som kan findes på http://ronald.bitfreak.net/. Der er som sagt meget meget mere. Et interessant lille værktøj, hvis man ejer et DV kamera, er dvbackup, som lader en gemme 10 Gb på et DV-bånd. Hjemmesiden er på http://sourceforge.net/projects/dvbackup.